I formiddag valgte jeg at nappe morgenmad og morgenkaffe med ind på mutteværelset.
Dels kunne jeg holde øje med Casia og samtidig se VM håndbold i tv.

Det var en god beslutning for pludselig kommer der et højt kny fra Casia og hun bøjer sammen og presser lidt.
Hun faldte til ro igen – men 20 min senere et endnu højere kny og nu gik fødslen så i gang.
Hun var på dag 68 og pænt stor – så i følge hendes vægtstigning så burde der være mindst 4 babyer gemt i hende.


Lindemoses Casia d. 10.12.2019 – dag 67

Jeg sad igen på første parket til en fødsel.
Jeg besluttede mig for, at filme fødslen LIVE på min opdrætter side på Facebook.
Så vil du se hele fødslen så find den på facebook Lindemoses Opdræt.

Casia fødte 4 hvirvl babyer på 17 min og endelig en fødsel lige efter bogen hvor alle babyer overlevede.

1 Creme pige på 84 gram
1 Creme pige på 105 gram
1 Lemon agouti pige på 116 gram
1 Creme dreng på 108 gram

Dog er ingen af dem satin på trods af at far er satin og mor er satinbærer. Men sådan kan det jo snyde.
Mor & babyer har det super fint.

Da jeg har brækket min ankel og humper rundt på krykker kræver det Brians hjælp, at få kuldet fotograferet.
Det hjælper han mig med i aften hvor kuldet så oprettes under R Kuld 2019.

Nu vil de næste uger så gå med at afgøre hvem eller hvilke babyer, som bliver i opdrættet.
Jeg har venteliste på babyer – så det er slet ikke sikkert, at dem der skal sælges kommer på salgssiden.

Dette kuld har så overbevist mig om, at min mistanke om, at Nadal var California er rigtig.